virker det?
Kurser, rådgivning og individualterapi baserer vi teoretisk og praktisk
på "anvendt adfærdsanalyse" (ABA - "applied behavior analysis"), som er en
internationalt anerkendt videnskabeligt velfunderet psykologi i stadig
udvikling.
Indlæringspsykologi, socialpsykologi og kommunikationsteori er centrale
emner i denne psykologi, og den lader sig fint blande med det kursusdeltagerne
kender fra deres forskellige grunduddannelser.
Der er altså ikke tale om en hjemmestrikket "modepsykologi uden reservedele",
d.v.s. uden kontakt med den generelle udvikling indenfor psykologien.
Vi lægger vægt på at arbejde
praktisk og
resultatorienteret,
og vise, at psykologi er noget der kan bruges af almindelige mennesker
i det virkelige liv!
Som nævnt i
"mere om os" har
vi været pionerer indenfor ABA-området i Danmark, - og foruden
at undervise og supervisere, har vi skrevet
universitetsopgaver og bøger (EIBA-PRESS)
om emnet.
Vi har fra
starten taget afstand - i praksis, skrift og tale - fra anvendelsen
af "reduktions"-metoder til at "fjerne" problemadfærd,
og betegnet disse som uetiske,
forkastelige, begrænsende - OG - - ineffektive! (
Adfærdsanalyse skal
Bruges
Ansvarligt)
Sagt kort: "anvendt adfærdsanalyse" er nogle velafprøvede
metoder til at lære noget mere, og ved positive omgangsformer at
"erstatte" problemadfærd med (for personen selv) mere
hensigtsmæssig adfærd.
Det drejer sig om at hjælpe med til at udvide menneskers
adfærdsrepertoire, - jo flere færdigheder du har - jo flere
valgmuligheder har du - og dermed større frihed!
Dermed
bliver ABA-metoderne en modvægt til tidens tendens til at
medicinere sig ud af alt!
(SKILLS instead of PILLS)!!
På kurserne kommer der mange praktisk gennemførlige ideer
til løsning af problemer, men, - der er ikke blot tale om en pose tricks,
det vigtigste er at lære et analyseværktøj, og være kritisk overfor
ideer, der ikke er velfunderede,
- også når det er ens
egne!
"hvem er vi"
"undervisningsform"
børn og opdragelse
"se på mig" - grundkursus i adfærdsanalyse
selvskadende adfærd
|