NORGE

- rettigheder


- velkommen
- op igen

 

 

 

 

 

 

 

 

Ældres rettigheder

 

For et par år siden satte Dansk Sygeplejeråd og FOA sig sammen og  lavede følgende punkter om ældres rettigheder. Da de blev fremlagt, var det som om forfatterne var lidt flove over at de var konkrete og simple.

Vi synes de er fremragende! - og et godt udgangspunkt for at omsætte holdninger til handlinger:

Ældres rettigheder

 

at spise den mad, de kan lide.

  • Ældre, som ikke selv kan tilberede maden, bør have mulighed for at vælge mellem forskellige retter

at føle sig velklædte

  • At få sat håret og ordnet negle og i det hele taget tage sig godt ud er et vigtigt element for mange ældre kvinders selvværd

at bestemme egne tider og rutiner

  • Hvis man godt kan lide at være længe oppe eller omvendt gerne vil stå op tidligt om morgenen, skal dette ønske kunne efterkommes

at komme ud, når de har lyst

  • For nogle ældre har det været en væsentlig del af deres erhvervsaktive liv at være udenfor; Derfor skal de, hvis de ønsker det, også have muligheden, når de er blevet gamle

at træffe andre mennesker

  • En sludder med en god ven, en nabo eller en person fra den kommunale hjemmepleje hver dag, er det mindste, man kan forlange       

at købe tøj og ting efter egen smag

  • At få hjælp til at komme ud og kigge, prøve og købe tøj, bør være en selvfølge. Tøjvalg er med til at udtrykke personlighed

at komme i deres sædvanlige  dagligvarebutik

  • Hvis man ikke magter at bære indkøbskurven eller indkøbsposerne hjem, skal man have hjalp til det.

at udvikles livet igennem

  • Selv om man måske ikke er så stærk længere og måske ikke kan læse avisen, skal den ældre have mulighed for at få hjælp til at kunne følge med i samfundets udvikling. At få læst sin lokale avis op hver dag eller uge kan have stor betydning for at følge med

at holde deres minder levende

  • Det er vigtigt at have mulighed for at dele sine minder, sin historie med andre, og at livshistorie følger med også, når man er tvunget til at flytte fra eget hjem

at bo hjemme, så længe de har lyst til og magter det

  • Ofte er rengøring og indkøb, eller mindre ombygninger af f.eks. badeværelset, nok til, at den ældre fortsat kan blive i eget hjem.

og du er velkommen til at kontakte os for mere information: klik her

- tilbage - velkommen - op igen - frem

Skriv til wagner@wagner-baadsgaard.dk hvis du har spørgsmål til denne side
Copyright © 1999  wagner & baadsgaard - sidst opdateret: 05-02-2008