Vendsyssel tidende d.15/11 97:
En hånd ekstra til forældre og dagplejere
Sjov entertainment om alvorlige emner i Hirtshals
Af
Lisbeth Davidsen
HIRTSHALS:
Dagplejen i Hirtshals havde gjort et virkeligt scoop, da de engagerede
psykolog Preben Wagner og pædagogisk psykologisk konsulent Mogens Baadsgaard
til en aften for forældre med børn i dagpleje og dagplejere i kommunen.
325 fyldte den
store multihal på Nordsøcentret, og de blev bestemt ikke skuffede. Salen
var til tider et bølgende hav af højt grinene tilhørere, og dem de lo af,
var - forunderligt nok - sig selv.
De to
foredragsholdere tog alle på kornet. Ingen kunne sige sig fri for at have
gjort de forkerte ting, indlysende forkerte, når de blev spillet igennem.
Hvem
kender for eksempel ikke situationen fra supermarkedet, hvor barnet vil have
lakrids og mode- ren starter med at sige nej.
Hvad det
ender med?
Rigtigt gættet, ungen får lakridsen.
Scene:
Mogens vil sige noget til Preben og hiver ham i armen. Preben er optaget af
noget andet og flytter sig. Mogens flytter med og hiver igen i armen.
Sådan gentog scenen sig. Med opvisningen ville foredragsholderne
illustrere, hvad der ligger bag den måde vi beskriver adfærden på.
I
mange psykologiske beskrivelser vil man oftere operere med
tolkninger end med konkrete beskrivelser af adfærden.
Psykologisk siger man at Mogens er kontaktsøgende, og vupti, er han blevet
puttet i en kasse, som han kan få svært ved at komme ud af igen. Hvis man
blot beskriver adfærden, Mogens trækker i Prebens højre skjorteærme, vil
situationen straks blive afdramatiseret, og Mogens kan få lov til at
fortsætte med at være en almindelig dreng.
Via video
viste Mogens Baadsgaard og Preben Wagner både den misforståede omsorgsfulde
dagplejer og hende der lader børnene selv udføre de ting de kan. De
påpegede, at ved unødvendig omsorg, hvor dagplejeren for eksempel klæder
barnet på, uden at det selv behøver at prøve, berøver man barnet sproget,
det behøver nemlig heller ikke at sige noget, tøjet kommer på, og man
fratager også barnet stoltheden, og dermed selvtilliden, ved at der er noget
det kan.
kontakt os for
et godt til bud tryk her
|